Mellemøstlig catering

Undervisning i mellemøstlig madlavning 

Vi formidler etnisk madlavning og kultur i tilpassede undervisningsforløb

Undervisning: 

Events

Undervisningsforløb for folkeskoler

Undervisning for skolebørn i samarbejde med Københavns kommunes skolevæsen (hjemkundskab). Prisen er 10.000 kr. for et forløb, som består af 4 undervisningsgange á 2 timers varighed pr. gang.

Hvem kan deltage?

Tilbuddet er for folkeskoleklasser på Mellemtrin og Udskoling i Københavns Kommune. Der vil være faglige referencer og input til madkundskab, samfundsfag, geografi, historie og projektarbejde. Vi opfordrer desuden til, at vores undervisning anvendes som en del af den understøttende undervisning i hverdagen.

Hvad vi lover

Vores faglige tilgang bygger på respekt for indlæring og praktisk erfaring. Vi blander anderledes og eksotiske smagsoplevelser med danske traditioner for god og sund kost. Vi krydrer integration med fagligt fokus på råvarekendskab.

Vi udfordrer elevernes fordomme omkring mad og vi sætter ernæring i en større geografisk kontekst. Samtidigt med, at vi kæler for deres smagsløg, får de et spændende kulturelt perspektiv på hvordan mad tilberedes og spises ikke kun i andre dele af verden, men også her til lands!

Pris pr. undervisningsforløb

Vi kommer ud på jeres skole og underviser jer i forløb over 4 uger.

Ved hvert forløb underviser vi i 4 forskellige mellemøstlige køkkener. På den måde når vi at fordybe os, og vi kommer langt omkring og tager jeres sanser med på en spændende rejse tværs igennem Mellemøsten!

Et forløb pr. klasse (ca. 20-25 elever) strækker sig over 4 x2 lektioner.

Prisen for et forløb er 4x 2.000 kr. inkl. forberedelsestid.

For hvert forløb beregnes en omkostning til råvarer på 4x 500 kr.

For at skabe den største sammenhængskraft iblandt skolens klasser, foretrækker vi at undervise to klasser på samme dag*, så vi eksempelvis underviser en klasse om morgen og en om formiddagen.

Et eksempel: hvis to klasser, lad os kalde dem 7.A og 7.B, begge bestiller et forløb – morgen og formiddag – som varer fire uger, vil prisen være 8.000 kr. for at undervise hver klasse og forberedelsen hedder + 2.000 kr. for råvarer, så den samlede pris er 10.000 kr. pr. klasse.

*dette er ikke et krav.

Skolefagligt

Emne - Mad, ernæring, dannelse, idé, samarbejde, sanser, sundhed, udvikling, æstetik

Fag - Madkundskab. Med mulighed for faglige input indenfor Samfundsfag, geografi og historie

Klassetrin - Mellemtrin og udskoling

Mellemøstlig madlavning med Ishtar

Hvad er Maqluba og Tabbouleh? Og hvor er det lige at Marokko og Jordan ligger? Besøg Ishtars Mellemøstlige madskole og få en unik kulturel og kulinarisk oplevelse. Tag med vores erfarne undervisere på en rejse igennem autentiske retter fra Mellemøsten, hvor I stifter bekendtskab med lækker eksotisk mad fra fjerne egne, og samtidigt bliver introduceret til de forskellige landes kultur og madkultur.

Aldrig før har integration smagt så godt

De etniske rødstrømper, som står bag Ishtar, er en gruppe herboende kvinder med indvandrerbaggrund, som driver en butik og et værested for kvinder på Indre Nørrebro. Kvinderne, som har stor erfaring i at undervise voksne, lancerer nu en særlig tilrettelagt undervisning for skoleelever og giver dermed københavnske børn og unge et helt unikt indblik i, hvordan man lever og spiser i lande som Irak, Palæstina, Jordan, Tunesien, Marokko, Syrien og Iran. Kvinderne åbner dørene for nye smagsoplevelser, og de benytter sig af friske råvarer og spændende krydderier til at formidle historier om ”hjemlandene”, og fortæller om, hvordan det er at være en Etnisk Rødstrømpe på Nørrebro.

En kogeskole, som I ikke kan få det andre steder

Vores kvinder ved en masse om mellemøstlig mad, og brænder for at delagtiggøre andre i deres kogekunst fra Mellemøsten. Vi tilbyder en rejse ind i den rige madkultur som er opstået mellem nomader i små landsbysamfund og i menneskemyldrende storbyer i Mellemøsten. Hos os vil I opleve en kogeskole, som I ikke kan få det andre steder.

Vi arbejder med sanser, æstetik, sundhed og ernæring. Og igennem elevernes samarbejde og eksotisk leg med mad, gør vi mere end blot at udvide deres kulinariske horisont – vi arbejder med samfundsviden og giver eleverne eksempler på vellykket integration i en af Danmarks største multikulturelle smeltediger, nemlig Indre Nørrebro.

Få en autentisk madoplevelse fra Mellemøsten,
og byg bro mellem forskelligheder

Aldrig før har integration smagt så godt. Vores catering er tilberedt med kærlighed og tager udgangspunkt i autentiske opskrifter fra de lande, som vores frivillige kvinder kommer fra.

 Catering fra Ishtar er mad ud af huset til både store og små selskaber

Vores menuer kan leveres til både private begivenheder og firmaarrangementer, events, fester og kurser