Undervisning i mellemøstlig madlavning

Vi formidler etnisk madlavning og kultur i tilpassede undervisningsforløb

Socialøkonomisk virksomhed

Drevet af frivillige og ansatte kvinder i jobtræning, praktik og aktivering med rødder i de mellemøstlige lande. Overskuddet går til socialt arbejde.

Mad med kærlighed

Vi laver mad som vores forældre og bedsteforældre - med kærlighed og friske råvarer.

Formidling af kultur

Vi formidler kultur igennem mad, undervisning og folkekøkken. 

Undervisning af Ishtar - De etniske rødstrømper

Vi yder to former for undervisning.

  1. Til events (grupper med voksne, mindst 10 per.) pris pr. person 550 kr.
  2. Undervisning for skolebørn i samarbejde med Københavns kommunes skolevæsen (hjemkundskab), 10.000 kr. for et forløb som består af 4 gange undervisninger, 2 timer hver gang.

Undervisningsforløb for københavnske folkeskoler

Hvem kan deltage?

Tilbuddet er for folkeskoleklasser på Mellemtrin og Udskoling i Københavns Kommune. Der vil være faglige referencer og input til madkundskab, samfundsfag, geografi, historie og projektarbejde. Vi opfordrer desuden til, at vores undervisning anvendes som en del af den understøttende undervisning i hverdagen.

Det er først til mølle princippet og tilmelding sker via mail til: info@ishtarmad.dk

I bedes angive følgende oplysninger

  • Skole, klasse, antal elever
  • Ønsket dato – 1. prioritet og 2. prioritet
  • Lærer/kontaktperson, email og tlf. nummer

Hvad vi lover

Vores faglige tilgang bygger på respekt for indlæring og praktisk erfaring. Vi blander anderledes og eksotiske smagsoplevelser med danske traditioner for god og sund kost. Vi krydrer integration med fagligt fokus på råvarekendskab.

Vi udfordrer elevernes fordomme omkring mad og vi sætter ernæring i en større geografisk kontekst.

Samtidigt med, at vi kæler for deres smagsløg, får de et spændende kulturelt perspektiv på hvordan mad tilberedes og spises ikke kun i andre dele af verden, men også her til lands!

Pris pr. undervisningsforløb

Vi kommer ud på jeres skole og underviser jer i forløb over 4 uger.

Ved hvert forløb underviser vi i 4 forskellige mellemøstlige køkkener. På den måde når vi at fordybe os, og vi kommer langt omkring og tager jeres sanser med på en spændende rejse tværs igennem Mellemøsten!

Et forløb pr. klasse (ca. 20-25 elever) strækker sig over 4 x2 lektioner.

Prisen for et forløb er 4x 2.000 kr. inklusiv forberedelsestid.

For hvert forløb beregnes en omkostning til råvarer på 4x 500 kr.
For at skabe den største sammenhængskraft iblandt skolens klasser, foretrækker vi at undervise to klasser på samme dag*, så vi eksempelvis underviser en klasse om morgen og en om formiddagen.

Et eksempel: hvis to klasser, lad os kalde dem 7.A og 7.B, begge bestiller et forløb – morgen og formiddag – som varer fire uger, vil prisen være 8.000 kr. for at undervise hver klasse og forberedelsen hedder + 2.000 kr. for råvarer, så den samlede pris er 10.000 kr. pr. klasse.

*dette er ikke et krav.

Vil du høre mere?

Udfyld formularen, hvis I overvejer undervisning i mellemøstlig madlavning. Vi vender tilbage hurtigst muligt.

Skolefagligt

Emne - Mad, ernæring, dannelse, idé, samarbejde, sanser, sundhed, udvikling, æstetik
Fag - Madkundskab. Med mulighed for faglige input indenfor Samfundsfag, geografi og historie
Klassetrin - Mellemtrin og udskoling

Mellemøstlig madlavning med Ishtar

Hvad er Maqluba og Tabbouleh? Og hvor er det lige at Marokko og Jordan ligger? Besøg Ishtars Mellemøstlige madskole og få en unik kulturel og kulinarisk oplevelse. Tag med vores erfarne undervisere på en rejse igennem autentiske retter fra Mellemøsten, hvor I stifter bekendtskab med lækker eksotisk mad fra fjerne egne, og samtidigt bliver introduceret til de forskellige landes kultur og madkultur.

Aldrig før har integration smagt så godt

De Etniske Rødstrømper, som står bag Ishtar, er en gruppe herboende kvinder med indvandrerbaggrund, som driver en butik og et værested for kvinder på Indre Nørrebro. Kvinderne, som har stor erfaring i at undervise voksne, lancerer nu en særlig tilrettelagt undervisning for skoleelever og giver dermed københavnske børn og unge et helt unikt indblik i, hvordan man lever og spiser i lande som Irak, Palæstina, Jordan, Tunesien, Marokko, Syrien og Iran. Kvinderne åbner dørene for nye smagsoplevelser, og de benytter sig af friske råvarer og spændende krydderier til at formidle historier om ”hjemlandene”, og fortæller om, hvordan  det er at være en Etnisk Rødstrømpe på Nørrebro.

En kogeskole, som I ikke kan få det andre steder

Vores kvinder ved en masse om mellemøstlig mad, og brænder for at delagtiggøre andre i deres kogekunst fra Mellemøsten. Vi tilbyder en rejse ind i den rige madkultur som er opstået mellem nomader i små landsbysamfund og i menneskemyldrende storbyer i Mellemøsten. Hos os vil I opleve en kogeskole, som I ikke kan få det andre steder.
Vi arbejder med sanser, æstetik, sundhed og ernæring. Og igennem elevernes samarbejde og eksotisk leg med mad, gør vi mere end blot at udvide deres kulinariske horisont – vi arbejder med samfundsviden og giver eleverne eksempler på vellykket integration i en af Danmarks største multikulturelle smeltediger, nemlig Indre Nørrebro.

Galleri: